Debatarrangement: ”Fra nomade til muslimsk feminist”

Fatima Osborne voksede op som fårehyrde med ansvar for egen fold på de somaliske stepper. Her vandrede hun med sin nomadestamme fra sted til sted i forhold til årstiderne for at finde nye græsgange.

Da borgerkrigens hærgen nærmede sig stepperne efterlod de dyrene og flygtede til Etiopien og senere til Danmark. Mødet med livet uden for stepperne var en labyrint af uskrevne regler og kulturelle faldgruber. Osborne havde aldrig gået i skole – hun havde end ikke kørt på cykel. I Somalia giver naturen en, alt hvad man behøver, så det var eksempelvis besynderligt for Osborne at lære, at folk i Danmark ejer deres jordbærplanter – og at forbipasserende derfor ikke må spise heraf. I dag taler Osborne flydende dansk og arbejder som uddannet optiker på Nørrebro. Hun er desuden en af Danmarks aktive muslimske feminister.

Foredraget tager jer med på en rejse fra Somalias stepper i 1980’erne til nutidens muslimske kvindekamp i Danmark.

Arrangører:
Venligboerne, De Frivilliges Hus og GOF.

Debatarrangementer