Debatarrangement: "Then there was silence"

I dette foredrag tager Jan Grarup os med ind i bogværket: ”And then there was silence”. Bogen er et fotografisk monument over Jans årtier lange arbejde som fotograf i nogle af klodens absolutte krisezoner.

Foredraget er højst personligt og absolut aktuelt og Jan giver tilhørerne et sjældent indblik i de mange timers arbejde, der er gået forud for bogen. Hvordan han har fotograferet, udvalgt og skabt æstetik i en bog, der viser nogle af de værste sider af verden, men samtidig også indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed.

Den 4 kilo tunge crowdfundede bog er blevet både mørk, tankevækkende, lægger op til refleksion, og bærer en skønhed.
Det mener vi også, dette foredrag vil gøre.

Arrangører:
De Frivilliges Hus og GOF.

Arrangementet er gratis. Tilmelding hos GOF eller De Frivilliges Hus på gladsaxe.dk/debattilmelding eller tlf. 44 98 35 79

 

 

 

 

Debatarrangementer