Ny forældregruppe for sårbare unge.

Er du forældre til en ung, der synes alene, nedtrykt eller stresset? Så er den nye forældregruppe måske det helt rigtige for dig/jer.

 

Forældregruppe til sårbare unge
Det er jer, der er eksperterne på jeres børn og kan være med til at støtte dem i deres udfordringer. Jeres unge kan have svært ved at tackle livets udfordringer og det er sorgfuldt at iagttage som forældre – og I kan være plaget af tvivl, fortvivlelse og andre svære følelser.

I forældregruppen får du mulighed for at:

  • Sparre med andre forældre i lignende situation

  • Dele dine dilemmaer, udfordringer, glæder, erfaringer og ideer med andre

  • Få inspiration til at tackle dagligdagens udfordringer

  • Få hjælp til selvhjælp

  • Komme som du er - om du har overskud eller ej

Tag imod tilbuddet om forældregruppen for den unges skyld. Han/hun kæmper måske med afvisning fra kammeraterne, dårlige faglige præstationer i skolen, lavt selvværd, mange daglige konflikter i skolen og hjemmet og det kan hurtigt blive en ond cirkel, hvor den unge reagerer surt, agressivt og lukker sig inde.

Tag imod tilbuddet for familiens skyld. Det kan være svært at komme ud af den onde cirkel og lægge mærke til og anerkende de positive ting hos den unge. Der kan være så meget fokus på den unge med problemer, at der ikke er overskud til resten af familien og uroen kan skabe en del konflikter og uenigheder mellem forældrene.

Få din teenager tilbage!

Der vil være informationsmøde torsdag den 22. februar kl. 17.30 - 19.00. Selve forældregruppen vil starte torsdag d. 8. marts kl. 17.30 - 19.30 og fortsætter derefter 6 gange (hver anden uge). Der vil være mulighed for at forsætte gruppen udover denne periode.

Det foregår i De Frivilliges Hus på Taxvej 15, 2880 Bagsværd.

Hvis du er interesseret at deltage i gruppen eller at høre nærmere, så kontakt selvhjælpskoordinator Bente Sæderup på mobil 2924 4033 eller på Selvhjaelpnu@ltk-frivilligcenter.dk.
 

Servicemenu