Nyt spinning-hold for udviklingshæmmede søger frivillige

Nu kan voksne udviklingshæmmede i Gladsaxe også få gang i ballemusklerne og sved på panden, på et nyt spinning-hold i Bagsværd. Du kan give dem en hjælpende hånd som frivillig.

Alle har brug for fællesskab og motion for at leve godt og sundt. Men det kan godt være svært at tage sig sammen til at få motioneret, selvom vi alle sammen har godt af det og brug for det. Også når man er udviklingshæmmet.

Det vil et nyt søndagshold, der tilbyder spinning med frivillig hjælp for voksne udviklingshæmmede fra botilbuddet Catherinegården og deres pårørende, være med til at lave om på.

Holdet træner i X-Trainer Studio på Lerhøj 17 i Bagsværd, hvor der er topmoderne spinningcykler, høj musik og højt humør.

Som frivillig, kan du hjælpe med at:

- hente beboerne i minibus rundt om i Gladsaxe, og køre dem hen til X-Trainer

- følge beboerne fra Cathrinegården til X-Trainer til fods

- hjælpe beboerne med at få sko på, komme op på cyklerne, og være med til at være til at spinne

-  selv blive frivillig instruktør, efter en oplæringsperiode.

Skriv til defrivilligeshus@gladsaxe.dk hvis du er interesseret i at være frivillig hjælper på holdet, og gerne vil høre mere.

Servicemenu