Sang, kor og demens – opskriften på sand glæde

I De Frivilliges Hus i Gladsaxe har vi frivillige som virkelig brænder for dét de laver. Jeg møder Solveig, som har slået benene væk under mig med sin energi.

Solen bager ned over Bagsværd og på den lille solskinsmatrikel Taxvej 15, har jeg i dag besøg af Solveig. Jeg har inviteret Solveig forbi, til en snak om hendes virke som frivillig og om hendes idé til at starte et demenskor. Solveig ser helt varm ud og fortæller, at hun har samlet en splinterny græsslåmaskine og slået græs. Hvordan hun klarer det i knap 27 graders varme og en bagende sol, er mig en gåde – men det kan Solveig, og der er mere til. Solveig har været Social og sundhedshjælper på et plejehjem i Lyngby-Taarbæk, hvor hun arbejdede med ældre mennesker. Senere blev Solveig sekretær for lederen af aktivitetscenteret på plejehjemmet, efter ikke at kunne løfte mere. I sit arbejde på plejehjemmet, har Solveig derfor stiftet bekendtskab med demens, og det lyder, som om det var meget praktisk, for i 2015 blev Solveigs mand diagnosticeret med demens.

Jeg spørger Solveig, hvor hun finder energien til at til at starte et demenskor, samle græsslåmaskine og være sammen med sin demensramte mand, samtidig med at kunne invitere sin datter og barnebarn og venner hjem. Solveig svarer: ”Øh, jeg har den jo bare. Min mand hader når jeg inviterer gæster, men han liver op, når de kommer og snakker så andre ikke får et ord indført. Så jeg tvinger ham faktisk til det – også for min egen skyld, fordi ellers bliver jeg jo ensom”. Jeg kan forstå på Solveig at livet med en dement ikke altid er nemt, men at de finder glæden og humoren i det. De siger til tider sammen i kor: ”Det er vores slot – og vi kan ikke blive smidt ud”. Det er glæden i de små ting, som knytter Solveig sammen med hendes mand. De har været gift i mere end 20 år, så deres humor er givetvis meget intern, men det betyder også at de har nogle minder sammen, som Solveigs mand måske har glemt. ”Jeg synes jo det er dejligt, hvis jeg kan være med til at sprede glæde og vi må ikke glemme at demente også har minder, de måske har glemt – og det kan man få frem igennem sang og musik”. Baggrunden til idéen om, at starte et demenskor, fik Solveig efter et besøg i München med sin datter, hvor de så en udsendelse fra BBC om, hvordan der sker noget i hjernen hos demensramte og hukommelsen kommer lidt på gled, hvis de hører og synger genkendelig musik.

Solveig har fat i den lange ende her. ”Det handler om at have lidt interesse for hinanden og skabe noget glæde og fællesskab. Og det kan musikken”. Solveig er et livstykke – en energibombe af dimensioner. Hun går ind i det frivillige arbejde med demenskoret med en glæde og et gå-på-mod man bliver smittet af. I løbet af Solveigs og min samtale får jeg mere og mere end fornemmelse af, at der må være toner i blodet hos Solveigs familie – og ja da, det er en musikalsk familie. Solveigs barnebarn studerer på musikkonservatoriet i England. Sang har altid været en del af familiens traditioner – da Solveig havde veninder hjemme var hun lidt flov over at familien sang sammen til advent, men som hun siger ”det er jo ligegyldigt hvordan man ser ud, bare man har det godt. Jeg synger frygtelig meget gerne og jeg synger også højt, men jeg er præcis ligeså musikalsk, så jeg kan høre, når jeg synger falsk”. Og så griner Solveig hjerteligt!  

I baggrund kan vi høre børnene fra institutionerne omkring os og Solveig fortæller om at hendes drøm med demenskoret er, at finde glæden og finde fjolletheden. At finde det rum, hvor man glemmer dét der er hårdt, grimt eller pinligt. Og det synes jeg er en rigtig god idé.

Solveig er med til at starte demenskor, som kommer til at foregå på Bakkegården og har opstart efter sommerferien. Følg med på vores Facebook-side De Frivilliges Hus, Gladsaxe. Er du interesseret i, at læse mere om demenskoret finder du en annonce på https://boblberg.dk/bobl/22253/sang-samvaer-glaede-demens

Udsendelsen fra BBC er ikke tilgængelig, men ønsker du at vide mere om demens kan du se en video her: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/til-patienter-og-paaroerende/

Skrevet af Rie Kabling Kramme

Servicemenu